Livets folkeskole

Hvad er værd at fastholde i et samfund i så rivende udvikling som vores? Hvor skal vi hen, hvad skal vi bruge der? Prøve at besvare dette er kontekst for alle visioner for folkeskolen.  Udvikling vil derfor altid bygge på en eller anden grad af antagelser om hvordan, hvad og hvorfor. Mange af de svar som kommer fra politisk hold, forsøger som oftest at besvare spørgsmålet om det 21.århundredes krav, med standardiseret læringssyn, flere test, flere kompetencer og mere kontrol. Man kigger fremad og tænker IT, innovation, færdigheder og kompetencer. Man sætter voldsomt fokus på skolens kvalificering til erhverv gennem uddannelse og mister fokuset på kundskabernes og dannelsens rolle i samfundet og indenfor uddannelsen. For hvem kan ikke sige, de er blevet dygtigere, men kan de også sige, de er blevet klogere? Er det ikke præcis det som erfaring og indsigt skaber. Og er det ikke det vi tager med os i rygsækken ind i vores uddannelsesliv og samfundsliv? Så istedet for kun at spørge, hvilke kompetencer vi skal bruge, burde vi måske i højere grad stille os selv spørgsmålet, hvem er vi, hvem er jeg? Min vision har derfor fokus på den ligevægt, der optimalt set bør være i en skole mellem dannelse og kompetencer, men endnu mere på, hvad som bør være grundlaget for  kompetente, produktive, demokratiske og dannede globale medborger. Den menneskelige og samfundsmæssige kontekst At skolen teknologisk skal være med på noderne og inddrage og udvikle nye pædagogiske og didaktiske metoder, samt have fokus på faglighed og kompetencer, kan der for mig ikke herske tvivl om. At være fagligt dygtig, fagligt fokuseret og kompetent bør...