En stald med kæpheste

Og så blev det min tur…. Min vision afspejler mest af alt mine kæpheste. Kæpheste fra min tid som lærer, leder og nu som konsulent. Fra det mine egne børn begejstres over, hvad de efterlyser, samt hvad der særligt inspirerer mig i skoledebatten. Først og fremmest ser jeg en skole, hvor der er god tid til at børn kan fordybe sig. Hvor der er plads til ”egen tid” ikke som modsætning til fælleskabet, men med udgangspunkt i elevernes optagethed ”Hvad vil jeg med skolen?” mere end ”hvad skolen vil med mig!”. Læringsmål, feedback og synlig læring er jo allerede på programmet, men det er selvfølgelig et vigtigt  fokus på Biesta’s vis både at udvikle barnets potentialer indenfor det personlige og relationelle, i lige så høj grad som det faglige. Rent faktisk er jeg nu ikke så bekymret for at dannelsen bliver klemt. Der bliver værnet om dannelsen, det kan jeg høre både på vandrørene og fra barrikaderne. Der er dog stadig meget at ønske sig af de fagprofessionelles kompetencer i at kunne samtale med børn, kompetencer i at indgå i relationer, hvor den voksne både kan gå foran, bagved og ved siden af barnet, og hvor der idet at arbejde vidensbaseret også indgår barnets viden om sig selv. I fremtidens skole er sammensætningen af børn er pædagogisk begrundet. I mine øjne er organisering af børn efter produktionsdato ikke noget godt argument i en lærings- og trivselssammenhæng. Det er vigtige kompetencer at kunne indgå i forpligtende lærings- og legefællesskaber. Der er masser af viden og erfaringer om aldersblandede stamhold og differentierede læringsmiljøer. Derfor er det en klog beslutning, at der nu 3...