Hvad nu hvis

Hvad nu hvis en af Danmark ældste supertankere pludseligt mistede kursen og befandt sig på åbent hav laaaaangt væk fra Canada og Finland? Og hvad nu hvis kaptajnens ellers så detaljerede søkort med skemaer, vanddybder, rev, lande og nøje opmålte ruter fra a til c via b pludseligt blev spist af skibshunden? Hvad gør kaptajnen så? Hvad gør besætningen? Og ikke mindst – hvad gør den blinde passager i lastrummet, som bare håber på at nå i land et eller andet sted i verden uden at blive opdaget af besætningen? Den prekære situation skaber meget uro men rejser også en masse spørgsmål: Hvor var vi på vej hen? Og hvordan mistede vi kursen? Hvad dælen gør vi nu og hvem kan hjælpe os videre? Du må ikke tænke på en giraf!! Hvis du sidder og tænker, at ovenstående til forveksling godt kunne minde om dele af den verserende debat om folkeskolen, vil jeg som beskikket censor diskret sende et smilende du-bevæger-dig-opad-taksonomien-imod-en-tocifret-karakter-nik i din retning. Og for at få dig helt opad karakterstigens sidste trin, op imod det forjættede 12-tal, stiller jeg dig følgende spørgsmål: Hvad nu hvis vi satte sagen og ikke faget i centrum? Fag er værdiløse i sig selv. De er afhængige af en brugskontekst. Og her mener jeg, at vi skal vende didaktikken om og tænke elevernes nysgerrighed og undren som udgangspunkt for faget. Det er her eleverne oplever mening, autenticitet og tillid. Hvis de får lov at bruge deres medfødte kreativitet til at hacke, sample og prototype på verden med underviseren på sidelinjen, der kyndigt og fagligt viser eleven, hvor matematikken, lyrikken og sproget skaber...