En stald med kæpheste

Og så blev det min tur….

Min vision afspejler mest af alt mine kæpheste. Kæpheste fra min tid som lærer, leder og nu som konsulent. Fra det mine egne børn begejstres over, hvad de efterlyser, samt hvad der særligt inspirerer mig i skoledebatten.

Først og fremmest ser jeg en skole, hvor der er god tid til at børn kan fordybe sig. Hvor der er plads til ”egen tid” ikke som modsætning til fælleskabet, men med udgangspunkt i elevernes optagethed ”Hvad vil jeg med skolen?” mere end ”hvad skolen vil med mig!”.

Læringsmål, feedback og synlig læring er jo allerede på programmet, men det er selvfølgelig et vigtigt  fokus på Biesta’s vis både at udvikle barnets potentialer indenfor det personlige og relationelle, i lige så høj grad som det faglige. Rent faktisk er jeg nu ikke så bekymret for at dannelsen bliver klemt. Der bliver værnet om dannelsen, det kan jeg høre både på vandrørene og fra barrikaderne.

Der er dog stadig meget at ønske sig af de fagprofessionelles kompetencer i at kunne samtale med børn, kompetencer i at indgå i relationer, hvor den voksne både kan gå foran, bagved og ved siden af barnet, og hvor der idet at arbejde vidensbaseret også indgår barnets viden om sig selv.

I fremtidens skole er sammensætningen af børn er pædagogisk begrundet. I mine øjne er organisering af børn efter produktionsdato ikke noget godt argument i en lærings- og trivselssammenhæng. Det er vigtige kompetencer at kunne indgå i forpligtende lærings- og legefællesskaber. Der er masser af viden og erfaringer om aldersblandede stamhold og differentierede læringsmiljøer. Derfor er det en klog beslutning, at der nu 3 år mere er åbnet for forsøg på dette felt, med et håb om, at det snart bliver en del af almen skolepraksis, og ikke som forsøgsordninger eller på dispensation.

Sidst men ikke mindst en skole med plads til kreativitet og leg. Både den frie og den mere organiserede leg kendt fra digital fabrikation, procesdesign, prototyping og entreprenørskab. Vi har i skoleverdenen ikke et veludviklet sprog til rådighed med henblik på at kunne begribe kompleksiteten og begrebsliggøre kernekompetencerne, viden og færdigheder indenfor disse områder. Jeg tror der er noget om snakken om 21. århundredes kompetencer:

  • Kritisk tænkning
  • Kommunikation og samarbejde
  • Design og Innovation
  • Kompleks problemløsning
  • Teknologisk mestring

Og herunder Digital medborgerskab

Det er vigtigt i en debat om fremtidens skole, ikke at glemme de dybe tallerkner vi allerede har i skabene. Vi skal tage det med, som folkeskolen har gjort rigtigt gennem historien. Vi må ikke blive så forhippede på at tyde fremtidens behov, at vi glemmer at ruste børnene med færdigheder og kompetencer til at takle de udfordringer de står i nu og her. I rejsen gennem livet er forruden stor og bakspejlet lille, og vi kører galt, hvis vi ikke orienterer os i begge. Men skal vi flytte os som nation, skal vi turde lægge langsigtede strategier – indtaste rejseplaner i vores navigationsapp som ikke er prædestinerede af Canada eller Kina. Denne strategi og vision skal vi lave i fællesskab.

Rundt om på skoler og i kommuner ligger guldkorn. Vi har brug for højere grad at videndele i professionelle læringsfællesskaber og netværk som en måde at skabe pipelines for viden og erfaringer gjort ude på skolerne. Jeg ønsker mig et undervisningsministerium der er nysgerrig og modig. Som opsamler, kategorisere og formidle viden og erfaringer, eller understøtter os i at gøre det selv. For på denne baggrund at lave vidensinformeret uddannelsespolitik.

Sammenfattet vil min vision for skolen lyde noget i retning af: en skole med læringsmiljøer på tværs af alder, titel og matrikel. Hvor læring tager udgangspunkt i vores fremadrettede-fortidsbestemte-nutidighed på global såvel som individniveau. Hvor kompetencer i procesdesign, prototyping og entreprenørskab prioriteres ligeså højt som læsning.

The following two tabs change content below.

Nanna Tolborg

Nyeste indlæg af Nanna Tolborg (se alle)