Hvad nu hvis

Hvad nu hvis en af Danmark ældste supertankere pludseligt mistede kursen og befandt sig på åbent hav laaaaangt væk fra Canada og Finland? Og hvad nu hvis kaptajnens ellers så detaljerede søkort med skemaer, vanddybder, rev, lande og nøje opmålte ruter fra a til c via b pludseligt blev spist af skibshunden? Hvad gør kaptajnen så? Hvad gør besætningen? Og ikke mindst – hvad gør den blinde passager i lastrummet, som bare håber på at nå i land et eller andet sted i verden uden at blive opdaget af besætningen?

Den prekære situation skaber meget uro men rejser også en masse spørgsmål: Hvor var vi på vej hen? Og hvordan mistede vi kursen? Hvad dælen gør vi nu og hvem kan hjælpe os videre?

Du må ikke tænke på en giraf!!

Hvis du sidder og tænker, at ovenstående til forveksling godt kunne minde om dele af den verserende debat om folkeskolen, vil jeg som beskikket censor diskret sende et smilende du-bevæger-dig-opad-taksonomien-imod-en-tocifret-karakter-nik i din retning. Og for at få dig helt opad karakterstigens sidste trin, op imod det forjættede 12-tal, stiller jeg dig følgende spørgsmål:

Hvad nu hvis vi satte sagen og ikke faget i centrum? Fag er værdiløse i sig selv. De er afhængige af en brugskontekst. Og her mener jeg, at vi skal vende didaktikken om og tænke elevernes nysgerrighed og undren som udgangspunkt for faget. Det er her eleverne oplever mening, autenticitet og tillid. Hvis de får lov at bruge deres medfødte kreativitet til at hacke, sample og prototype på verden med underviseren på sidelinjen, der kyndigt og fagligt viser eleven, hvor matematikken, lyrikken og sproget skaber sammenhæng og mening i forhold til elevens sag. Kunne man forestille sig en skole, hvor reelle samfundsmæssige udfordringer og problemer var selve udgangspunktet for en undervisning, hvor faget kom i anden række – eller måske i tredje eller fjerde række? Når faget tilsidesættes kan vi med fordel ændre læringsorganiseringen og strukturen. I stedet for at tænke i klokketimer og små moduler kunne vi tænke i dage eller uger – i længerevarende organiske forløb, hvor der var tid og ressourcer til at gå i dybden med noget. Vi kunne komme væk fra industrialiseringens rationale, hvor klokketimer og røv-til-bænk-disciplin skal producere viden og læring til et rationale, hvor skabertrang sættes i højsædet med udgangspunkt i forandrende og værdiskabende handlinger for eleverne og for lokalsamfundet. Et lokalsamfund der har brug for elevens hjælp og engagement, men også et lokalsamfund som kan være med til at vise eleven verden og de mange muligheder, der findes lokalt for at få sig et godt liv samtidigt med, at der skabes værdi for fællesskabet.

Tilbage til eksamensbordet. Du behøver ikke svare nu, blot tænke lidt over et muligt svar. Jeg kender ikke nødvendigvis svaret, men jeg vil gerne gøre mit for, at supertankeren kan finde sikkert i havn, så vores blinde passager kan få udlevet sin drøm om det gode liv et sted derude….

The following two tabs change content below.

Rune Schou

Nyeste indlæg af Rune Schou (se alle)