Hvad ville der ske, hvis….?

For at lege med følgende tankerække – glemmer jeg lige uddannelsespolitik og alt det praktiske vedr. at drive en skole. Sådan – glemt!

Hvad ville der ske, hvis læring ikke længere var noget, vi som samfund målte på? Vi lærer jo overalt både i uformelle rammer fx i legen, i formelle rammer skoler og uddannelser, vi lærer alene og sammen med andre. Vi lærer offline og online. Læring er overalt. Den tankerække vender jeg tilbage til.

Jeg bor i Silkeborg, og rundt omkring mig, dukker der forskellige laboratorier op. Coding Pirates, hvor arbejdsfællesskabet eller interessefællesskabet er drevet af frivillige gennem en fascination og legende tilgang til at skabe udtryk via elektronik og alverdens andre materialer. Samtalen kunne være: “Hey – jeg har fundet denne – kan vi få den til at gøre dette?” Hvorefter en anden siger:”Jamen, hvis du tager dette program og…” og så er vi ellers i gang.

Vi har FabLab (Fabrikation Laboratoriet), hvor man via 3d print, laserskærer osv. skaber produkter, skabt af brugeren på FabLab, der ikke kan købes andre steder, men skabt efter samme princip som i Coding Pirates.

Dette er blot to eksempler, der er også maker spaces, kunst spaces…osv. En slags Tinker kultur, hvor ting afprøves, der eksperimenteres med sammensætninger af medier + materialer, der skabes et nyt udtryk.

Rent metodologisk eller didaktisk læner ovenstående eksempler sig op af en “open lab tilgang” til disse kreative læringsprocesser – måske inspireret af en Deweysk tilgang til læring “learning by doing”

Screenshot 2017-09-12 at 10.32.41

En helt åben tilgang, hvor man mødes i legen eller i fascinationen omkring en problemstilling.

A: De involverede (børn, voksne, eksterne) Her betyder alder ikke noget. Viden for den enkelte betyder ikke noget – det er den viden, vi samlet har, der betyder noget. Viden vokser imellem de involverede

B: (Teknologi og andet) Hvad har vi af materiale?

C: (Practice) Hvilken ramme arbejder vi i? Skolekontekst? Arbejder vi på en ekstern løsning? Er det noget til ældrecenteret? Bymidten? En anden skole? Her tænker man ikke i uformel eller formel læring – det er ikke vigtigt. Der skabes åbne ramme for en kreativ proces.

I selve laboratoriet er alt åbent – alt kan ændre sig. A, B og C. kan ændre sig. Der kan komme nye deltagere til i processen. Teknologien kan ændre sig. Rammerne kan ændre sig – formålet kan ændre sig i processen.

D! i modellen = er deltagernes udtryk, deres manifestation, deres produkt, deres ide, deres udbytte – og holder “D!” altså virker D! med få ændringer, så står vi med det færdige produkt D – sådan. Bum!

Tilbage til anslaget. Hvis nu hvis, vi som samfund ikke målte på læring – men skolen skulle skabe rum og rammer til en legende og eksperimenterende tilgang til processer – hvordan ville sådan en skole så se ud?

Hvad nu hvis legen var i centrum – og ikke læringen?

Med udgangspunkt i Huizingas teoretisering omkring legen, (Homo Ludens – det legende menneske)(Konzack, 2013)  så udvikler legen bl.a. kulturen – vores kultur og arbejdsliv er under kraftig forandring. Jeg kender ikke vores arbejdsliv om 10 år – gør du? Men jeg ved, at børn og unge mennesker er underlagt nogle ministerielle krav og målsætninger, som de bliver målt på, når de går ud af 9. klasse.  Når elever starter i 0. og 1. klasse….ved vi faktisk ikke, hvordan vores kultur eller samfund eller arbejdsliv ser ud – når de går ud af 9. klasse. Der er et indbygget paradoks – den udfordring skal vi lege med!

Skal skolen så ikke skabe “rum” for, at vores børn og ungdom kan lege med kulturen og forandre den og indgå i forandringsprocesser?

Som nævnt ser vi allerede den praksis i forskellige spaces jf. indledningen. Men vi ser også denne praksis på nettet. Jf. forskning i USA omkring connected learning og Paul Gees pointering af Affinity spaces.

I connected learning ser vi unge mennesker, der er begyndt at lære på egen hånd, da den formelle læring i en skolekontekst ikke rammer dem – eller deres rolle – deres tilgang – deres interesser. De opsøger rum på nettet, hvor de leger med udtryksformer, får feedback fra forskellige folk med forskellig viden med forskellig alder. Rum, der er opbygget efter situeret lærings princippet, open lab, affinity spaces.

Inspireret af Stephen Heppell –  kunne man så forestille sig en skolestruktur, der så radikalt anderledes ud. Stephen Heppell er fortaler for et skolesystem, ikke baseret på alder, men interesseområder og praksisfællesskaber. En skoledag, hvor grundskole, ungdomsuddannelse og universitet er tænkt sammen sammen. En elev i 7. klasse, ville kunne deltage i matematiklaboratoriet sammen med gymnasieelever og universitetsstuderende – deltage i dansklaboratoriet sammen med elever fra 5. og 9. klasse på sammen dag. Eksperimentere – lege – forandre.

Som nævnt i indledningen har jeg tilsidesat alt det uddannelsespolitikske og de praktiske hensyn mht. at drive en skole. Men dette er også en vision – en retning!

 

Gee, J. P. (13. Maj 2014). Why Are Video Games Good For Learning? Hentet fra Academiccolab: http://www.academiccolab.org/resources/documents/MacArthur.pdf

Gee, J. (13. Maj 2014). Media. Hentet fra Cats and Portals: Video Games, Learning, and Play: http://media.wix.com/ugd/37184e_d6e890774b9695896d00adf3fe0ba7a8.pdf

Jessen, C. (2008). Læringsspil og leg. I L. M. Andreasen, Digitale medier og didaktiske design: Brug, erfaringer og forskning (s. 46-63). Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Konzack, L. (2003). Leg og lær med computermediet. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Lave, J. &. (2003). Situeret læring og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag.

Thestrup, K & Robins, S (2016) Towards an entrepreneurial mindset; Empowering learners in an open laboratory In P. Papadopolous, R. Burger & A. Faria (eds.) Innovation and Entrepreneurship in Education Vol. 2 Emerald 147 – 168

 

 

 

 

 

 

 

The following two tabs change content below.
Søren Baltzer Rasmussen

Søren Baltzer Rasmussen

Pædagogisk leder
Søren Baltzer Rasmussen

Nyeste indlæg af Søren Baltzer Rasmussen (se alle)