#VisionFS Livechat
Hos Visioner for Skolen er vi til tider værter for en såkaldt “livechat” på Twitter. Til vores livechat bruger vi hashtagget #visionFS, det samme som bliver brugt til hverdag.
Hvad er en livechat på Twitter
En livechat på Twitter, er et fænomen hvor en gruppe mere eller mindre fremmede mennesker, aftaler at mødes på det samme tidspunkt omkring et hashtag (for os #visionFS), for at diskutere et eller flere emner. Til en livechat på #visionFS er der altid en moderator. Det er moderator der ved chattens start annoncerer aftenens emne, fortæller hvordan chatten kommer til at forløbe og løbende kommer med nye spørgsmål til deltagerne.
Alle kan deltage i en Twitter livechat. Det eneste det kræver er en Twitter-konto og en Twitter-klient, så du kan følge med på hashtagget.
For at skrive et indlæg til chatten, skriver du bare et helt almindeligt tweet, hvori du inkluderer hashtagget #visionFS.
Spørgsmål og svar
En livechat på #visionFS er bygget op omkring en række spørgsmål, stiller ud fra et overordnet emne. Chatten starter så snart moderator stiller det første spørgsmål. Hvert spørgsmål har et nummer, så man nemt kan se hvilket spørgsmål der bliver svaret på. Spørgsmålet bliver stillet til alle på én gang, hvilket også betyder at alle kan svare på én gang.
Når et spørgsmål bliver stillet, bruges koden Q1 (hvor tallet er spørgsmålets nr.). Når der svares bruges koden A1 (hvor tallet er spørgsmålets nummer). Som eksempel. Moderator spørger: “Q1: Har du deltaget i en Twitter-livechat før? #visionFS”, til det svarer en deltager “A1: Nej aldrig før, men det er smart det med at give spørgsmålene et nummer! #visionFS”
Hvordan former chatten sig?
For en nybegynder kan en livechat på Twitter, virke meget uoverskueligt. Hvem skriver sammen? Hvem er moderator? osv… Det tager lidt tid at vænne sig til dette chat format.
Det interessante ved at “debattere” eller føre en samtale over Twitter, er at du er begrænset til indlæg af 140 tegn. Ingen kan altså tage ordet og være den eneste der taler i 5 minutter. Alle kan for sin vis tale i munden på hinanden hele tiden. Det interessante ved en Twitterchat, er altså ikke de lange forklaringer på forskellige holdninger, men nærmere de små lettere kaotiske indspark, der kan blive læst på mange forskellige måder.
Derfor er det ikke formålet med en livechat på Twitter, at man får læst ALLE indlæg i en bestemt rækkefølge. Formålet er nærmere at lede efter indlæg man finder særligt interessante og som man har lyst til at dykke ned i. Når man finder et sådan indlæg, kan man svare på tweetet og starte sin egen lille samtale sideløbende med selve livechatten. Det er uden sammenligning en af de bedste måder at møde nye mennesker på Twitter.
Altså er en livechat på Twitter ikke velstruktureret dialog med en tydelig start og slutning. Det er nærmere en lang række teser der bliver kastet ud i universet. Nogen bliver besvaret andre forsvinder. Jo mere engageret deltagerne er i form af favorites, retweets og svar der kommer, jo mere levende opleves dialogen.
Har du fået blod på tanden, så følg med på #visionFS og se hvornår den næste livechat følger sted.
