Visioner For Skolen

Hvilken skole drømmer *du* om?

Fra bloggen:

En stald med kæpheste

Og så blev det min tur…. Min vision afspejler mest af alt mine kæpheste. Kæpheste fra min tid som lærer, leder og nu som konsulent. Fra det mine egne børn begejstres over, hvad de efterlyser, samt hvad der særligt inspirerer mig i skoledebatten. Først og fremmest ser jeg en skole, hvor der er god tid til at børn kan fordybe sig. Hvor der er plads til ”egen tid” ikke som modsætning til fælleskabet, men med udgangspunkt i elevernes optagethed ”Hvad vil jeg med skolen?” mere end ”hvad skolen vil med mig!”. Læringsmål, feedback og synlig læring er jo allerede på programmet, men det er selvfølgelig et vigtigt  fokus på Biesta’s vis både at udvikle barnets potentialer indenfor det personlige og relationelle, i lige så høj grad som det faglige. Rent faktisk er jeg nu ikke så bekymret for at dannelsen bliver klemt. Der bliver værnet om dannelsen, det kan jeg høre både på vandrørene og fra barrikaderne. Der er dog stadig meget at ønske sig af de fagprofessionelles kompetencer i at kunne samtale med børn, kompetencer i at indgå i relationer, hvor den voksne både kan gå foran, bagved og ved siden af barnet, og hvor der idet at arbejde vidensbaseret også indgår barnets viden om sig selv. I fremtidens skole er sammensætningen af børn er pædagogisk begrundet. I mine øjne er organisering af børn efter produktionsdato ikke noget godt argument i en lærings- og trivselssammenhæng. Det er vigtige kompetencer at kunne indgå i forpligtende lærings- og legefællesskaber. Der er masser af viden og erfaringer om aldersblandede stamhold og differentierede læringsmiljøer. Derfor er det en klog beslutning, at der nu 3... read more

Visioner for heldannelsens folkeskole

Foreningen Folkeskoleforældres oplæg til konferencen Heldannelsens folkeskole i SOPHIA – tænketank for pædagogik og dannelse, tirsdag d. 25. november 2014 Først og fremmest en stor tak til SOPHIA for invitationen. Det har haft en overordentlig stor betydning, hvordan vi som forældrestemme er blevet modtaget i den demokratiske samtale omkring folkeskolen. Fra det brede uddannelsesområde og fra andre foreninger, der repræsenterer forældre og børn, har vi oplevet en stor imødekommenhed. Vi oplever oprigtig nysgerrighed, invitation til samarbejde og et stor fælles engagement omkring vores børns skoleliv. Fra politisk hold har vi overvejende fået en ret lunken modtagelse. Måske har vi været naive, men det kom faktisk lidt bag på os. I vores egen opdragelse og de forståelser af ideelle demokratiske processer, som vi har med os, tænker vi, at demokratiets mest fornemme opgave må være at invitere til dialog. At byde konstruktiv kritik velkommen, at omfavne diversiteten i holdninger, værdier og præferencer. Samfundets styreform er demokratisk. Men den demokratiske samtale kan til tider være svær at få øje på. 

Vi vil med vores arbejde forsøge at bidrage til at brede den demokratiske samtale omkring folkeskolen ud. Vi vil gøre vores til, at samtalen centrerer sig om værdier og formål frem for måltal og effektivitet. Og vi vil stille krav om, at også den kritiske stemme bliver inviteret med i samtalen. Og vi er grundlæggende kritiske over for reformen Vi er uenige i de grundantagelser, som den baserer sig på. Vi mener helt enkelt, at præmissen er forkert. Vores børns skolegang handler om andet og mere end, at “Alle elever skal blive så dygtige, de kan”, eller som bla. skolechefen i... read more

Fænoskolen – Nogle principper og en slags vision

Hvorfor skændes vi om skolen? Vores forhold til skole er et følsomt og hedt emne. Det hænger nok til dels sammen med, at vi alle har gået i skole med de gode og dårlige oplevelser, det har givet. De af os, der har fået børn, har i øvrigt et meget direkte forhold til skolen, da det er der, vores børn tilbringer meget af deres tid. Det er en del af hele adskillelsesprocessen mellem barn og voksen og derfor også et følsomt emne. Endelig kan man også pege på, at skole og uddannelse er et vigtigt samfundsmæssigt emne. Det er fremtidens mennesker – og arbejdskraft – det drejer sig om. Derfor er der også mange følelses og ræsonnementer forbundet med skole og uddannelse. Det handler om det helt nære følelsesmæssige i barn-forældre-forholdet. Det drejer sig om det mest fundamentale i vores (forskellige) værdier: hvordan opfatter vi det at være menneske, hvad er eksistensen og hvad bør den være? Og det drejer sig om, hvordan vi som politiske individer overfører vores værdier til forestillinger om fremtiden på et samfundsmæssigt plan. Der er mange forhold, der spiller ind og det berører os som nævnt på mange ledder og kanter – og derfor kan der også ofte komme kant (også Kant) og direkte skænderier ind i diskussioner om skolen. Diskussionen kører samtidig på mange niveauer: Vil du gøre dette ved mit barn? Er dette udtryk for dit menneskesyn? Afspejler dette dine politiske visioner? Min vision for skole og uddannelse er først og fremmest, at den ikke kan eller skal stå alene. Jeg tror, det er bedst med forskellige visioner og forskellige skoler, der... read more

Folkets skole

Jeg har fået til opgave at beskrive en ”vision” for skolen – men jeg kan ikke lide ordet. En skole er ikke en vision, den er ikke knyttet til synet, den er ikke visuel, den er ikke en vision. Men hvad er en skole da? En skole er noget rumligt. Den er et legeme, den er en ånd, en praksis, en folkelig og historisk ting. En skole er den folkelige traditions genskabelse. Den er en invitation, en bimlen med klokker og fordybelse i kulturens mysterier og ting og sager, der inviterer, taler tilbage og spjætter i overraskende retninger. Det er en syntese mellem åndsfrihed og solidaritet, mellem folk og pædagogisk autoritet, mellem åbenhjertighed og tilsynekomst. Når skolen skoler allermest, når der virkelig gøres skole i samfundet, så vibrerer hele den folkelige tradition inde i klasseværelsets dialoger og artefakter. Så er der parentes om erhvervsliv, pisalister, karrierevejledning og alt det andet – ja, om tiden som sådan. I stedet strømmer historiens dialoger ud gennem hænder og munde og puffer alle tålmodigt og sødt, men også insisterende, hen til og ind i kulturens ting. Her finder en lærer en elev som finder en lærer. Her er ingen læringsmål i miles omkreds og da slet ingen statslig læringsmålsdidaktik. I sådan en skole er der masser af undervisning udført af myndige og selvstændige lærere, der er sange og fortællinger, der er fordybelse, tvivl og sved, der er spirende europæisk videnskab, som først realiseres for alvor i gymnasiet, og der er daglig omgang med håndværk og materialer ud fra de håndsværks-, industri- og formgivningstraditioner som dansk, nordisk og europæisk tingslighed er skabt af. Alt... read more

Hvad er meningen?

Her på “Visioner For Skolen” inviterer vi en række personer med forskellige perspektiver på uddannelse til at skrive et indlæg om, hvordan de gerne ser skolen udvikle sig. Det gør vi for at tilskynde til en debatkultur, der fokuserer på substansen af hvad det vil sige at “holde skole”, hvor vi gerne vil hen og hvad der egentlig er meningen med det hele.

Vi har i den sammenhæng nogle principper som retningslinjer for de indlæg, der skrives på bloggen. Det er ikke for at begrænse skribenterne, men for at fokusere debatten:

  1. Dit indlæg bør fokusere på, hvilken skole du gerne ser.
  2. Dit indlæg bør derimod ikke være en kritik af andres forestilling om skolen.
  3. Dit indlæg bør lægge op til respektfuld debat, hvor vi udfordrer og lytter til hinanden ud fra et ønske om at blive klogere.

(du er i øvrigt meget velkommen til at kommentere på disse principper).